16. juni 2010 kl. 03:59

blue-Nintendo-3DS

Nintendo har taget en lidt anden vinkel end de andre store producenter der agere på 3D markedet. Med Nintendo’s 3DS får man 3D uden brugen af 3D briller.

Enheden ligner en opdateret Nintendo DS med widescreen skærm for oven, denne kan dog vise billeder i rigtig 3D. Det hele sker via et kamera, der opfanger hvor på skærmen man kigger og dertil tilpasser billedet, så man får den rette dybde i billedet.

Denne 3D effekt kan justeres via en skyder, og giver derved brugeren selv mulighed for at vælge hvor meget 3D effekt de ønsker og om de overhovedet ønsker denne 3D effekt. Grunden til dette har været, at 3D ikke er for alle og bestemte personer har endda fået det dårligt af at spille 3D spil i længere tid.

3DS’en har to skærme ligesom DSi’en, denne gang er det dog blevet til en 3,53″ widescreen for oven med en opløsning på 800×240 pixel, hvor 400 pixels bliver afsat til hvert øje. Den anden skærm er touchskærm på 3,02″ og en opløsning på 320×240 pixel.

På låget er der to kameraer, desværre kun i 0,3 MP opløsning, men man burde kunne tage billeder i 3D, hvis begge kameraer kan benyttes (dette er ikke godkendt af Nintendo endnu)

Enhedens taster er blevet rykket lidt rundt for, at få plads til det nye analoge joystick og den nye “Home” knap der bringer systemindstillingerne frem, med “Start” og “Select” på hver side af “Home” knappen. Power knappen er nu at finde til højre på enheden.

3DS er bagudkompatibel og har slot til DS spil, de nye 3DS spil samt SD kort læser.

En anden ting der blev nævnt lidt var, at enheden skulle kunne snakke sammen med andre 3DS’er og udveksle forskellig data.

Rygter har det at Nintendo 3DS først lander i butikkerne næste år til Marts/April måned, altså indenfor første halvår af 2011, man kunne ellers have håbet at den også stod klar til julemånederne, men sådan ser det desværre ikke ud.

De arbejder dog sammen med bl.a. Disney om at komme med film der understøtter denne nye 3D effekt.

Kilde:
http://e3.nintendo.com/3ds/

Produkter:

Læs mere om Android

Find gode tilbud her

Find flere spil demoer

Se flere film trailers

Find din Driver

Find din Driver

Find din Driver