HTC prøver så vidt muligt at dække alles behov, og her er HTC Rhyme der målretter sig kvinder og deres digitale liv.
HTC Rhyme er en 130 gram let mobil med en 3.7″ skærm der har en opløsning på 480 x 800 pixels, hvilket ligger meget tæt på HTC Desire. Men her stopper lighederne også, da Rhyme både har kamera på forsiden og bagsiden, en 1Ghz Qualcomm processor, 768MB ram og 4GB lagerplads.
Som noget nyt kan der tilkøbes en docking station, hvor telefonen placeres i og derved virker som både alarm og multimediestation. En anden smart ting ved HTC Rhyme er noget de kalder HTC Rhyme Charm, denne er et vedhæng der bl.a. pulsere, når der modtages opkald eller hvis der ligger en besked og venter på en.
Telefonen kommer med Android 2.3 og HTC Sense 3.5. Det virker dog til, at vi får flere variationer af Sense 3.5, da Rhyme Sense benytter en quicklauncher og har runde knapper i bunden af skærmen.
Bliv medlem af HTC e-Club og vær med i konkurrencen om en valgfri HTC – klik her!
Der vides ikke hvornår HTC Rhyme lander i Danmark, ej heller til hvilken pris.