Et lækket dokument viser planer om Samsung Galaxy S 2 mobiltelefon og Samsung Galaxy Tab 2. Galaxy S 2 kommer måske med 8 megapixel kamera på bagsiden, et kamera på forsiden til video-opkald, dual core processor og en 4.3″ AMOLED skærm.
Det lækkede dokument stammer fra et presseevent Samsung afholder på Mobile World Congress 2011 messen i Barcelona den 13. februar 2011, her kan vi se at Samsung vil fra kl. 19:30 til 20:04 præsentere Galaxy S 2 og Galaxy Tab 2.
Galaxy Tab 2 vides der endnu ikke meget om, men mon den ikke også får en dual core processor og Android 3.0, men om den får en 10″ skærm eller de beholder den samme 7″ skærm som den oprindelige Samsung Galaxy Tab er uvist.
Lad os også håbe de husker deres første Galaxy S Tablet kunder, selvom de selvfølgelig ikke er repræsenteret i så stor stil, men de vil nok alligevel gerne have Android 3.0.